Indkøbskurv
Indkøbskurven er tom.
Tilbage til butikkenDet er med kæmpe fornøjelse og stor glæde at vi har fået skabet et godt partnerskab med Bar'kaffe om at levere vin og bobler til deres skønne lille oase i Allerød.
Jeg vil selv være at finde ad-hoc i cafeen, og jeg vil løbende annoncere events og opdateringen til vin-menuen sammen med Bar'kaffe...
Glæder mig helt vildt meget til det fremtidige samarbejde med Bo og Bar'kaffe's fantastiske teamet!
Så, hvis du kigger forbi Allerød, så kig forbi Bar'kaffe til en latte eller et glas skøn vin!
"Bar'kaffe ved Allerød Station har netop slået dørene op efter corona-nedlukningen, og det blev en overvældende oplevelse for indehaveren af kaffebaren, Bo Machholm.
"Det gik over al forventning. Jeg blev helt rørt. Det væltede ind med glade kunder, der naturligvis alle overholdt vores retningslinier. Der var højt, højt humør over, at vi var tilbage igen, og mange viste deres støtte ved at betale flere penge, end deres regning lød på," siger Bo Machholm til Allerød Nyt.
Han kan også fortælle, at der nu kan købes vin, champagne og øl i kaffebaren. Vinen og champagnen kommer fra det lokale firma Estate Wines, mens øllet er fra et mikrobryggeri. På vinkortet kommer til at stå rødvin, hvidvin, rosé og champagne.
"Jeg har importeret vin fra små vinbønder i Italien og Spanien i nu to år, ligesom jeg henter champagne hjem fra Frankrig. Bar'kaffe er min første kunde ved siden af mine webshop-kunder, og jeg kom faktisk i kontakt med Bo Machholm, da jeg besøgte kaffebaren som kaffe-kunder," fortæller indehaver af Estate Wines, Michael Ahrensburg.
Bo Machholm supplerer: "Vi vil tage små skridt i Bar'kaffe, og nu gælder det altså vin, champagne og øl. Vi har også længe haft planer om tapas, men det kommer til at vente, til vi får et større køkken."
Fredag 22. maj holdes nyhederne over dåben: Her har Bar'kaffe åbent frem til kl. 22.00, idet der fra kl. 15.00 bydes på smagsprøver på de nye tiltag. Michael Ahrensburg vil også være tilstede og fortælle om vin og champagne."