Vinos Bigardo

I Toro, der ligger nordvest for Madrid - ganske tæt på grænsen til Portugal - er klimaet ekstremt. Samtidig er mange af vinstokkene meget gamle, for som et af de få områder i Europa, slap Toro stort set fri af vinlusens hærgen i slutningen af 1800-tallet. Derfor er mange vinstokke langt over 100 år gamle, og med det barske klima betyder det, at druerne bliver fulde af intens, kraftfuld og markant smag.

Det er Kiko Calvo vokset op med, for han er født i Toro-området, der ligger i området mellem storbyen Valladolid og grænsen til Portugal - omkring byen Zamora. Og nu er han tilbage på sin hjemegn, efter at han har rejst rundt i den store vinverden og samlet inspiration og gode idéer fra nogle af de største vinmagere på kloden.

Meget af den magi, der opstår i vinens verden, sker når en vinmager, der er opflasket med stærke traditioner, tager ud i verden og lader sig inspirere - og derefter vender hjem til de velkendte forhold og forsøger at lade inspirationerne smelte sammen med den grundlæggende viden om forholdene i markerne.

Det var også overskriften for Kiko Calvos projekt, da han startede det op i 2014 med en ganske lille produktion på 2000 flasker. Det er stadig ret begrænsede mængder, der kommer fra hans vingård, og det betyder blot, at han kan holde fuldt fokus på sine tre imponerende vine Pellejo, Satellite og Bigardo.

De tre vine har det til fælles, at de udtrykker Toro-egnen på en helt ny og enormt intens måde. Alle tre vine rummer Toro-områdets traditioner og lange, stolte historie, men samtidig er de drejet i en moderne og overraskende retning, der giver dem et væld af spændende strenge at spille på.

Selvom de tre vine har nogle tydelige fælles kendetegn, der har været med til at gøre Kiko Calvo til en af tidens mest opsigtsvækkende og roste unge vinmagere i området, så er det også tre vine, der har hver deres imponerende personlighed.

Alle vinene fra Bigardo er lavet på Tinto de Toro-druen, der er den lokale variant af Tempranillo (eller som Kiko selv siger: "no Tempranillo!". Men du har garanteret aldrig smagt druen med dette udtryk, ligesom du garanteret aldrig har smagt en Toro-vin, der er så intens, frisk og charmerende som vinene fra Bigardo.

Slutter med Kiko's egne ord: "It is not ecological , not Biodynamic , not crianza, reserva or payment, is what I have considered it should be, a logical wine. Made from the knowledge and experience I am slowly getting, no more. Made to drink!" 🍷💚

4 products found in Vinos Bigardo

Bigardo Tinto 2018
  • 135,00 kr
Bigardo Tinto 2018 (Magnum, 150cl)
  • 325,00 kr
Satellite 2018
  • 165,00 kr
Pellejo 2018
  • 215,00 kr